Geocaching-grej

Hvad skal man bruge af grej til geocaching?
Tjah, svaret skal findes et sted imellem på den ene side stort-set-ingenting-ud-over-at-have-læst-cachebeskrivel-sen til på den anden side, at der-skal-bruges-en-masse-grej.

»Mand eller Mus« – GC 06 (GCJGRG), Ravnsholt Skov.

Nedenfor kan ses noget af det grej, jeg bruger, når jeg geocacher. Hvad jeg medbringer afpasses  efter forholdene fra gang til gang. Og nej – alt skramlet bliver naturligvis ikke slæbt med hver evig eneste gang.

GPS- og navigationsudstyr

Garmin Nüvi 765T
Super GPS til bilen – med klar højopløst farveskærm og hurtig automatisk ruteplanlægning. Viser aktuel position på et detaljeret kort og giver køreanvisninger på skærmen ledsaget af dansk tale.

Garmin GPSmap 60CSx
Håndholdt GPS til terrænbrug og lettere navigation – med klar farveskærm og hurtig automatisk ruteplanlægning. Viser aktuel position på et detaljeret kort og giver køreanvisninger på skærmen ledsaget af bip-lyde.

Silva Ranger 15T Sighting Compass
Et kompas er et godt supplement til GPS'en, da mange GPS'r kun giver brugbar retningsangivelse, når der er i bevægelse. 

Fotoudstyr

Olympus Camedia C-8080 widezoom digitalkamera
Til at dokumentere fundne caches og bevare indtryk af den ofte ganske smukke natur.

Diverse praktisk udstyr

Leki Makalu Trekking PolesLeki Makalu Trekking Poles
Lækre og lette Hi-Tech 'vandrestokke'. Den lange købte jeg i Chamonix, Frankrig, og den korte har jeg vundet under »Bongo 2003«-event cache.

Victorinox »Recruit« Swiss Army Knife
En (lovlig) kniv er altid rar at have med under geocaching.

Petzl Tikka Plus Small pandelampe
Håndfri belysning med kraftigt lys fra 4 lysdioder. Strøm fra 3 stk. AAA batterier.

MAG Mini Maglite AA
Lille, men kraftig lommelygte. Strøm fra 2 stk. AA batterier.

 

Taske og rygsæk

Maxpedition Proteus Versipack
Lille, rummelig taske til regntøj, handsker, bytte-ting, kniv, lommeregner og kuglepen.

Haglöfs Tight Large rygsæk
Rummelig rygsæk, men ikke for stor. Perfekt pasform – også efter mange timers vandring.

Beklædning

Fjällräven Greenland & Vidda bukser
Gode trekkingbukser når det er ikke-så-varmt. Frelser en fra brændenælder og anden kødædende vegetation. Mine er i praktiske mørke farver som vist på billedet.

Lowa Combat Boot GTX
Disse Gore-Tex-støvler er bygget til vandring – med hjælp fra Special Air Service. Disse støvler skulle slå alt fra Meindl og andre førende støvlefabrikanter. Vi får se. De er i det mindste langskaftede, så fx grannåle og sne mv. holdes ude.

Salomon Experience Mid GTX trekkingstøvler
Disse billige og uopslidelige Gore-Tex-støvler er som skabt til vandring, og de har transporteret mig mange kilometer gennem alskens terræn uden at give ømme fødder eller vabler. Efter 4 års brug er de stadig super gode.