om ArktiS

Fiskehejre i Frederiksberg Have, København.Jeg kan godt lide geo-caching af flere grunde. En af grundene er, at denne sport efterhånden har fået mig til at besøge masser af seværdige, smukke, imponerende steder, jeg ikke har set eller sågar hørt om før.

 

Lidt ArktiS-historik

Original Stash Tribute PlaqueDen 19. juli 2013 kl. 08:30 besøgte ArktiS stedet, hvor verdens første geocache – i dag markeret med »Original Stash Tribute Plaque« – blev placeret af Dave Ulmer den 3. maj 2000, blot få dage efter Selective Availability (SA) blev slukket på ordre fra den amerikanske præsident Bill Clinton, så det ikke længere kun var det amerikanske militær, der kunne få præcise GPS-positioner fra satellitterne. Sluking af Selective Availability (SA) øgede præcisionen ved civil GPS-anvendelse fra ca. 100 m til ca. 20 m. Dette satte bl.a. skub i udbredt anvendelse af GPS til bilnavigation og geocaching, sådan som vi kender det i dag.

 

10 år med geocachingDen 5. januar 2013 kl. 11:10 var det præcis 10 år siden ArktiS fandt sin første cache, »All Red Trees«, der blev fundet den 5. januar 2003 kl. 11:10.

 

Groundspeak HeadquartersDen 13. juli 2011 kl. 14:00 besøgte ArktiS »Geo- cachingens Mekka« i Seattle, Washington, USA, og loggede cachen »Groundspeak Headquarters« kl. 14:08 som 'Found it!' nr. 1.293. De 8 minutter er ikke udtryk for, at cachen var svær at finde, men der var andre geocachere foran i køen ...

 

ArktiS fandt nr. 1.000Den 6. maj 2007 kl. 13:10 fandt ArktiS sin geocache nr. 1.000, og blev dermed en del af »Klub 1.000«, som egentlig blot er et udtryk for, at en geocacher har fundet 1.000 caches eller derover.

 

ArktiS' GéoLutin »CanYouCache the Dragon«Den 6. september 2003 blev ArktiS den første danske geocacher, som registrerede sin egen GéoLutin»CanYouCache the Dragon«. GéoLutins er en fransk parallel til Travel Bugs. ArktiS' GéoLutin»CanYouCache the Dragon« – nåede sit mål i Østrig, men forsvandt kort tid efter.

 

Uvejr ved »North of Broen« Malmö, Sverige.Den 27. juli 2003 kl. 16:44 blev ArktiS første danske geocacher, som loggede en 'Found it!' nr. 200. Cachen »North of Broen« er placeret i Malmö, Sverige, og blev fundet lige inden vejret slog om, og blev ekstremt dårligt.

 

ArktiS nr. 1 i DanmarkFra juli 2003 til og med februar 2004 lå ArktiS som nr. 1 på listen over danske geocachere med flest fundne caches.

 

»Mand eller Mus?« – Dansk Event-Cache 2004Den 22. maj 2004 afholdt Gundrup & ArktiS årets store, danske eventcache, »Mand eller Mus?« – Dansk Event-Cache 2004. Første runde var »Geocaching Classic«, og cachen »Mand eller Mus?« – GC 06 er siden da holdt åben som et minde fra dagen. Den kan stadig besøges. Anden runde var »Geocaching Special«, og bestod af mere eksperimente-rende caches, som fx Gundrups innovative bud på den første danske nano-cache: Et mikroskopisk plasthylster boret ind i en sten, anbragt iblandt ca. 25 andre sten i en lysning i Ravnsholtskoven.

 

Bongo 2003Den 24. maj 2003 vandt Gundrup & ArktiS under store anstrengelser årets store, danske eventcache, Bongo 2003, og fik dermed i opdrag at stå for det kommende års store, danske event-cache »Mand eller Mus?« – Dansk Event-Cache 2004.

 

Logning af »The First in Hareskov« ved Værløse.Den 5. januar 2003 kl. 11:10 loggede ArktiS sin første cache, »All Red Trees«, og den 12. februar 2003 kl. 14:03 loggede ArktiS cache nr. to, »The First in Hare-skov«.